Ændring af Yammer så der benyttes Office Profiler i stedet

Tilbage i august 2019 blev der lavet en opdatering af Yammer, sådan at når en bruger loggede på første gang, ville deres Office profil blive synkroniseret fra Azure AD til Yammer profilen.

Microsoft er nu klar til at gå videre med integrationen af Office Profiles, sådan at man kun har én profil som bliver holdt vedlige.

Dette er i forbindelse med Office 365 RoadmapID: 53554

Ændringerne forventes at blive rullet ud fra midt april og frem til slutningen af juni.

Hvad betyder det?

I dag er det sådan, at hvis en yammer bruger, har en Office 365 profil, så vil deres profil informationer blive synkroniseret til Yammer profilen første gang de logger på. Yammer har sine egne profiler og tillader derfor at brugeren efterfølgende selv kan opdatere sin profil. det giver en sikkerhedsrisiko, da brugeren selv kan ændre sit navn og profil billede og derved udgive sig for at være en anden.

Med opdateringen her, sikres af profiler kun bliver vedligeholdt et sted, nemlig i Office 365 eller Azure Active Directory.

fremadrettet vil det være sådan at:

  • Hvis en Yammer bruger ikke har en tilsvarende Office profil, bliver de ikke påvirket af denne opdatering.
  • for Yammer brugere med en tilsvarende Office profil, vil der blive foretaget en synkronisering, sådan at Yammer profilen matcher Office profilen. Fremadrettet vil brugeren ikke kunne ændre sin profil i Yammer og skal derfor kontakte sin IT ansvarlige for at foretage profil ændringer, som man skal i dag med Office 365.

Yammer profil felter, som ikke kan synkroniseres fra Azure AD, såsom links til facebook profil m.v. vil blive fjernet under denne Synkronisering.

Brugere på Yammer, som i dag har andre informationer i deres Yammer profil såsom profil billeder mv. skal selv sørge for at gemme disse oplysninger et andet sted.

Hvis du vil vide hvordan du opdatere din Office 365 profil, kan du se denne video.